30. september 2011

Chili salt.

Igår høstede jeg chilifrugterne på bare en enkelt plante i drivhuset.... og der er mindst dobbelt så mange tilbage, som endnu ikke er modne på samme plante. De er så flotte og smager så godt. Men min og familiens mundhule er ikke trænede i at spise SÅ mange, at vi kan nå at få spist op nu. Så de skal gemmes på en eller anden måde.

Den ene måde er ved at tørre dem med salt.

Gummihandsker er et must. Ellers føles hænderne som en 2. gradsforbrænding bagefter.

I mange mange timer.

Frø og frøstol skal væk. Chilien er rigelig stærk uden disse. Det er i de hvide hinder, hvor størstedelen af styrken sidder.

De er nemme at tage ud, når chilien er skåret over på tværs.

Så blev vi færdige med det. Det bidrog til mange nys undervejs.... ikke hen over chilierne selvfølgelig.

Saltet til chili salt er jeg lidt snobbet med. Det kommer fra sydesalt butikken i Mariager og koster en formue. Det smager ligesom enhver anden salt, men jeg kan godt lide strukturen i det.

Chilierne blendes eller hakkes meget fint med kniv og blandes med saltet. Denne gang har jeg lavet den x-tra stærk og har taget halvt af hver.

Det sættes i ovnen ( varmluft) med lille åben sprække i døren ved 80 grader i mange, mange timer. Vendes ofte.

Det står der stadig, så her, hvor der skulle være et billede af et fint glas med chilisalt er der desværre endnu intet.

Jeg plejer at lave det med rød chili, men nu skulle denne citronchili altså prøves. Chili salt med rød chili bliver lidt mere sprælsk at kigge på... men det må blive en anden dag.

Hvad bruger du chili til ?

28. september 2011

Yndlings suppen.

Vil du have husets opskrift på yndlingssuppen lige nu ?

Here we go:

  • Steg en pakke bacon i stegegryden.
  • Tag bacon fra og svits 2 løg i skiver i fedtet 3-4 minutter.
  • Svits 1 Hokkaido græskar sammen med løgene 5-6 minutter. Forinden har du fjernet kernerne og skåret græskaret i store tern.
  • Tilsæt 2-3 fed fint skåret hvidløgsfed.
  • Tilsæt 1-2 ss karry. ( Prøv denne Mango Curry  fra fx Føtex ) Den er slik for karry-elskere. Lad det svitse med et minuts tid.
  • Tilsæt vand, så grøntsagerne næsten er dækkede.
  • Læg et tørret limeblad i gryden og så låg på.
  • Efter en halv times tid blendes alle ingredienserne med en stavblender.
  • Tilsæt 1 kopfuld fløde.
  • Smag til med salt og peber.
Har du ikke fået dyrket Hokkaido i år, kan de lige nu fås i de fleste grøntafdelinger. Men prøv at dyrke dem selv næste år. Det er både sjovere og billigere. Vores blev i år dyrket op ad rionet, som det anes på billedet, hvis du klikker på græskarlinket. Det er dekorativt, og så tager det i hvert tilfælde ikke meget plads op i haven.

.... og forresten, så skal baconstykkerne jo ikke ligge på den tallerken resten af aftenen. Drys dem over suppen. Og sørg nu endelig for at selv tage først J

27. september 2011

Georginer

De frøsåede Georginer holder sig endnu fint. Der er mange farver at vælge imellem, så man kan altid lave sig en buket, som passer til smag og humør.

Jeg kan bedst lide denne farve i år. Men det er der flere, som også kan.

Den kommer i hvert tilfælde ikke med ind i vasen og bliver forkælet.

Hønsene får den som en lille formiddags snack. Det vil de hellere have end ærterne fra Frøbutikken... måske var denne sort ikke helt så god endda.

Som tak for hjælpen er der nu åbnet op til hele haven for hønsene. Fra april til nu er de nemlig forvist til deres egen afdeling. Frøsåning og skrabende høns passer bare ikke sammen. Det giver mig en rus-fornemmelse at se dem komme i himmerige. Ligesom at slippe sin hund fri på et stort areal, hvorefter den spurter afsted i kådhed.

..... kunne jeg dog bare opdrage dem til at snuppe disse også, så var vi et godt skridt nærmere lykken.

22. september 2011

Husk, hvad blomster kan gøre...

Husk, hvad blomster kan gøre.

Måske får man sådan en lækker madpakke med fra slagterbutikken. ( foto lånt af slagterbutikken )Højt belagt med alt, hvad man kunne ønske sig.

Måske får man sådan en mellemmad med i madkassen fra Lillemor. ( foto: mit eget )

Der er frit valg på alle hylder.

Hvem smører familiens madpakker hos dig - og hvad er der på ?

20. september 2011

Årets have-bibel.

Jeg har siden denne bog udkom i sommer anbefalet den vidt og bredt.

Ikke fordi, at jeg selv havde den i butikken - men fordi jeg syntes, at det var en af de bedste havebøger, som jeg havde haft i hænderne. Nogensinde !!

Jens Juhl, som er forfatteren bag, havde spurgt mig et par gange, om jeg ikke ville have den på hylden, men min succes som boghandler kan ligge på et meget lille sted, så svaret var hver gang nej.

Men nu har jeg overgivet mig og taget et parti hjem.

Se her, hvorfor jeg vover at kalde den årets havebibel..

16. september 2011

Sådan er vi jo så forskellige.

Da jeg igår aftes ud af øjenkrogen så reklamefilmen fra Sanex med de mange menneskekroppe, kom jeg til at tænke på Spencer Tunic. Manden bag de mange kunstværker skabt med massevis af nøgne mennesker.

Når vi kigger godt efter, er vi jo meget forskellige.

Men i selskab med Tunic egentlig ret ens.

18.000 nøgne mennesker er rekorden i et af hans værker.

Kan du forestille dig et kaos, da de medvirkende skulle finde deres tøj igen ?

Smukt eller afskyeligt ? 

Og her i fuld firspring på vej hjem efter en kold dag i sneen.

Kunne du tænke dig at optræde i Tunics værker ?.... eller kan du slet ikke lide dem ?

12. september 2011

Sådan skal den høne plukkes.

Vores høns i haven er forlængst lagt på køl. Eller skulle man sige is. De havde et luxus liv, og som med alt andet, så får man luxus ud af de ting, man behandler med omhu og kærlighed.

Men vil du se, hvordan vi ved denne slagtning kom meget lettere om ved det, end vi normalt gør ?

En håndfuld engangs gummihandsker blev sat fast mellem to runde skiver træ og på boremaskinen.

Wrooooooumm. Here we go.

Hurtigere og hurtigere og hurtigere.

De slagtede høns holdes nu hen mod gummifingrene, som uden besvær fjerner fjer og dun.

Ind i køkkenet til den sidste rengøring + fjernelse af de strideste fjer.

Prøv det, hvis du selv er så heldig at skulle slagte fjerkræ en dag..... men gør det udenfor !!

10. september 2011

Vinderen af Give Awayen + sidegevinster

Vinderen er udtrukket.

Det blev denne heldige. Så send mig din e-mail, så vi kan aftale, videre.

Men ligesom i Bankohallen, så vil jeg gerne give vinderens "naboer" i Give Awayen en sidepræmie også:

En sidegevinst på blomsterløg for en hund går til Tante Tulle og for samme beløb til Helle Så, hvis I også lige sender mig jeres e-mail, kan vi aftale nærmere.

Tillykke til de heldige og tak for deltagelsen til alle andre.

PS. Sidder du med en sur fornemmelse i maven over ikke at have fået dine ønskeløg, så giver jeg 15% på alle blomsterløg i løg afdelingen indtil næste lørdag til "taberne". Bare bestil og skriv "Taber" i bemærkningsfeltet, så fratrækker jeg procenterne, inden afsendelse.

Give Away. Sidste chance nu.

Frøskuffens Give Away udtrækkes om få timer, så skal du nå at være med, er det nu.

Vind for 350,- smukke blomsterløg, som vil glæde dig i mange år fremover.

8. september 2011

Undgå 5000 myggestik.

Jeg kan som regel sidde i en sværm af myg og dagen efter kun have et enkelt myggestik..... hvis jeg er uheldig.
 Andre er født som mygge-magneter.

Nogle siger, at det er de, som har "sødt" blod, der tiltrækker myggene. Andre ( mig bl.a. ) siger, at det er et spørgsmål om at kunne tåle visse stoffer. Ligesom nogen reagerer på pollen, reagerer nogle på myggens stik.

Men hør nu her, hvis du og haven er plaget af myg:

Køb et Flagermushus.

Eller lav et selv.

En flager mus kan snildt spise myg, som vi andre kan spise chokolade og chips. -> omkring 5000 stikkende myg ryger hurtigt ned i mavsen på den.

Det er da alligevel en pæn portion, ik´?!

5. september 2011

Sådan siger du FRA !!

Jeg har prøvet det mere end en million gange.

At blive såret eller simpelthen svinet godt og grundigt til. Og sorgen og vreden over angrebet blev forstærket ene og alene af den simple grund, at jeg ikke fik sagt fra.

Egentlig ikke fordi jeg var blevet mundlam - mere fordi jeg ikke ville kaste med mudder i samme stil. Men alligevel !! Til stor irritation.

Men nu har Maise Njord skrevet en bibel til mig og alle I andre mundlamme.

Vil du også gerne lære dine egne grænser bedre at kende ?

Vil du også gerne have nogle gode fif med i dametasken eller værktøjskassen til at begå dig på de glatbonede gulve med de skarpe glasskår ?

Så kan du få fat på bogen Mit liv som mundlam ved at klikke på linket.

4. september 2011

Æbletærte med sprut.

Vores æbletræer bugner i år.

Af røde æbler, som ørentviste og andre skavanker også har fået øje på. Så skal vi have noget ud af dem, skal der til at bearbejdes lidt.

Vi begynder med en æbletærte med sprut. Sådan en kan du også nå at lave, inden aftenskaffen.

Pisk 100 gr. smeltet smør med 2 stænger vanille og 250 gr. sukker og 2 æg og 1 dl. sprut. Jeg brugte Sherry, men anden sød dessertvin kan også bruges.

Skræl, skiv og "ud-orm" 8 ævler og lad dem falde i piskeskålen med et plop. Rør forsigtigt rundt.

Bland 250 gr. mel med 1 dl. rosiner og 1 tsk. bagepulver og vend det i dejen. Forsigtigt.

Hak 1½ dl. mandler og rør dem i dejen. Forsigtigt.

Hæld hele molevitten i en bradepande eller to tærteforme.

Bages ved 200 gr. i en halv times tid -> til dejen bliver lys brun.

Enjoy !!

2. september 2011

Give away

Det vælter ind med blomsterløg i butikken, så hvis du er frisk, kan du vinde for 350,-. Frit valg på alle hylder.

Ligesom i Tivoli får du lodder. Hvor mange vil du have ?

  • 1 lod for at være/blive fast læser her på bloggen.
  • 1 lod for at lave et link på din egen blog/hjemmeside til Give Away´en her.
  • 1 lod for at stemme på et løg/knold ( her ses mulighederne )
  • 5 ( F.E.M. !! ) lodder for at lægge et link til Frøbutikken på egen blog/hjemmeside.
Jeg håbet, at I vil lege med.

Vinderen trækkes d. 10. september 2011.

1. september 2011

Tank op i tide.

Hold godt øje, for imorgen smækker jeg en lækker Give away på bloggen.