22. juli 2011

Hva´ er mon det ?

Sådan ved jeg, at du nu spekulerer. Og det er også meningen.

Jeg vil nemlig gerne vise dig noget.

Noget, som blev båret til min hoveddør i dag af en lille drivvåd kvinde klædt i rødt og bare fødder i de regnvåde sandaler.

Hun kom med en pakke, som rummede langt mere end den flotte Give away, som jeg vandt ved Bettina forleden.

For det første var pakken indpakket i smukt pink papir, og ikke nok med det. Indeni fortsatte festen.

Prøv lige at se, hvor sirligt og til fingerspidserne gennemført, det er !!

Der er ikke fedtet med noget. Flot papir, luxus bånd, smukke kort, som endda er sat fast med den sødeste lyserøde klemme.

Og indeni endnu en S.U.R.P.R.I.S.E. En af de, hvor man for alvor ved, at giveren har gjort sig umage med udvælgelsen.

Den sidder lige i skabet !!

Og det gør hele Bettinas blog i det hele taget. Du kan ikke læse 2 indlæg uden at trække på smilebåndet mindst én gang. Det vædder jeg på.

Prøv selv.