27. maj 2011

Urtesalt. No. 1.

Så er urtesalt no. 1 hældt på glas. Men kun for en kort stund, hvor der knipses et billede. Den er kun 95 % tør, så indtil da, skal den lige have luft omkring sig.

Som lovet får du opskriften, som du kan prøve af. Der kommer flere gennem sommeren, efterhånden som jeg får dem lavet.

Jeg plejer at blende alt andet end saltet og nulre det ind i saltet bagefter. Herefter bredes det ud på en plade med bagepapir og sættes i ovnen. Varmluft og 50 gr. Det tager flere timer, hvor jeg, når jeg kommer forbi, lige rører rundt i sagerne.

Man kan også bare tørre ingredienserne først og så blande med saltet, men så suger saltet ikke safterne i sig og får den intense flotte farve.

Har du større tålmodighed end mig, kan du også bare lade hele molevitten ligge fremme et tørt/varmt sted, hvor du også rører i det med jævne mellemrum.

Når krydderurterne er knusprige og kan nulres i stykker, er saltet færdigt og kan hældes på fine glas.

Nå men til sagerne:

Blend 1 liter afløvede og vaskede Løvstikkeblade + den yderste del af skallen på 1 citron. ( Det hvide skal ikke med )

Bland den lidt våde masse med 4 dl. groft salt. ( Enten i flager eller korn )

Opskriften kan selvfølgelig ganges op/ned, som man vil.

16 kommentarer:

  1. Uhm, det både ser og lyder lækkert. Tak for opskirften - den tror jeg skal afprøves :-)

    SvarSlet
  2. Løvstikke og citron... det er jo genialt! Den skal prøves :o)

    SvarSlet
  3. Umh - det ser lækkert ud, men den slags tør jeg slet ikke binde an med.

    SvarSlet
  4. Jeg blender også noget af saltet med,,,jeg bruger Atlanterhavssalt, og det er ret storkornet...men det smager bare ..perfekt - sidste år prøvede jeg også at lave rosensalt!

    SvarSlet
  5. ps når jeg laver det om sommeren...og det er det for det meste, tørrer det meget hurtigt i udestuen under en ble eller andet.

    SvarSlet
  6. Susanne: Det kan du roligt :)
    Fru Friis: Genialt er lige ordet :)
    Marianne: Med alle de ben du har i næsen, kan det slet ikke gå galt.
    Lavendel: Rosensalt lyder smukt og må være smukt. Det er mest for syns skyld, ik´? Eller smager det af noget ? Mener du en Pampers eller... ?

    SvarSlet
  7. Det lyder rigtig lækkert, en skøn blanding! Og smart hvis vi som Lavendel kan nøjes med at lade det tørre i et lunt rum.

    SvarSlet
  8. Fantastisk inspirerende. Den opskrift må kunne bruges med de mange friske krydderurter der er på vej? :O).... mundvandet løber allerede ved tanken.

    SvarSlet
  9. Ummm... lækkert. Jeg gik lige og tænkte på den anden dag, at nu skulle jeg også have lavet kryddersalt, som er totalt uundværligt, når først man har haft det i huset :-)

    Jeg plejer også at tørre det i ovnen, men jeg har en veninde, der faktisk aldrig lader det tørrer; hun blender det og hælder det på glas, og det er altså mindst lige så godt, og det holder LÆNGE. Så jeg tror, jeg skal prøve begge dele :-)

    SvarSlet
  10. lader det tørre, skulle der stå ;-)

    SvarSlet
  11. Susanne: Absolut. Kun fantasien sætter grænser, og så skal der lige justeres lidt ved, hvilke urter der bruges >< mængden.
    Staudefeen:Salt konserverer jo også jvf. til fx. klipfisk, så måske behøver man ( jeg ) ikke være så hysterisk hvad angår tørringen. Det vil jeg lave et forsøg med næste gang. Uha det ville være dejligt, for hvidløg blæst ud gennem en åben ovnlåge i et døgns tid er belastende.

    SvarSlet
  12. Madame: Ja eller se, hvad Staudefeen skriver. Til sidst laver den næsten sig selv :)

    SvarSlet
  13. Kom lige i tanke om at jeg forsøgte mig med urtesalt for nogle år siden. Jeg brugte brændenælder og ved ikke lige hvad der skete, men det kom til at lugte af rådden fisk :O(
    Men altså jeg forstår alligevel lidt, for jeg laver jo brændenældevand til at gøde mine potter med, (føj hvor det stinker) så mon ikke forklaringen ligger her - noget med for meget fugt osv... ;O)

    SvarSlet
  14. Susanne: Jeg tænkte præcis det samme. Måske skulle man for brændenælders vedkommende lade dem tørre først og så nulre dem i saltet til sidst.

    SvarSlet
  15. Jeg laver masser af krydderurtesalt og gør det helt simpelt bare ved at blende urter og salt. Så op i et glas med det samme og ind i køleskabet. Det holder snildt det år der går før jeg laver nyt....

    Hvis man tørre saltet synes jeg det midster lidt kraft men tilgengæld er det nemmer at strø ud på maden f.eks. ved bordet.

    Hav en dejlig dag.

    SvarSlet
  16. Marina: Dejligt med endnu et bud på urtesaltet. Jeg kan godt forestille mig, at det er mere intenst i smagen, når man ikke tørrer urterne.

    SvarSlet

Ordet er dit.