Advarslen, som ikke blev hørt.



"Brandmajorens kone" havde advaret mig.

Formanende fortalte hun først på ugen, at han var på spil i kvarteret, mens hun stod med en af mine høns under armen. Den høne, som af og til nød en afstikker ud her fra. Majorens kone havde også høns, og jeg kunne se, at hun lige havde taget på den ellers sprællende høne.

Hønen kom i indhegningen igen, og advarslen fortabte sig.

Igår, da jeg stod op, kunne jeg straks se, at noget var ændret. Med morgenhår og manglende briller kunne jeg bare ikke se præcis hvad.

Tættere på blev frygten realiseret. Den satans ræv havde været her og slagtet alle 4 høns. Fjer overalt i pæne bunker. Ingen spor af hønsene, før jeg nåede til Tulipan bedet.

Her lå den ene. Sjusket begravet og forladt.

I dag lå hun der stadig. Jeg lod hende ligge, så ræven kunne komme efter hende og selv rydde op..... men han er måske mæt ?!

Sådan går det, når man ikke tager advarsler seriøst og i bund og grund vel bare vil give sine høns et frit liv.

Hjemmelavet æblemost

Frugttræerne skreg på hjælp.

Faktisk så meget, at de var begyndt at afhjælpe de tyngende grene selv. Så poderne blev hevet væk fra TV og PC.

Ud i det skønne efterårsvejr for at lave æblemost.

Mosteriet blev rigget til. Det er blevet moderniseret, for nu har vi pressen, hvor vi tidligere bare havde nogle sorte plastspande med udborede huller i..... det virkede nu også fint.

Jeg stod for vaskeriet.

Drengen stod for rivning af æblerne.

Men inden de nåede hans maskine, havde Lillepigen skåret dem i firlinger og tjekket for evt. orm. Kernehus, skræl og stilk røg bare med i processen.

Til sidst modtog Manden de vaskede, orme tjekkede, udskårne, revne æbler i pressen, og ud kom den dejligste æblemost.

Pulpen røg på komposten, for den kan ikke bruges til andet.

Og i det dejlige solskin nød vi de dyrebare dråber.

Flot farve, ik´ ?

Agurker i drivhuset i oktober

Lige nu vælter vi os i friske agurker fra drivhuset. Men sådan plejer det slet ikke at være.

Agurkerne plejer at blive sået i april og være klar til høst lige præcis den dag vi drager på sommerferie. Når vi vender hjem igen, ser det meste temmelig sølle ud, fordi feriepasseren ikke har fået høstet nok. Kæmpemæssige agurker og triste blade.

Ud med skidtet - og det var så den sæson.

Men sådan blev det ikke i år.

Agurkerne blev sået på vanlig vis først i april og kunne høstes sidst i juli. Og i mellemtiden såede jeg et nyt hold. Sankt Hans dag røg nye agurk frø i jorden. Et par måneder senere kom de i drivhuset, og de sidste par uger har vi ikke kunne spise agurkerne op.

Så plejer du også kun at så agurker én gang pr. sæson, så skriv allerede nu i kalenderen, at næste år skal Sct. Hans også være agurk såningsdag.

Lille Jesper - min store helt.

Husker du Lille Jesper fra tv udsendelsen for et par år tilbage ?
Den lille gæve gut, som tog Danmark med storm.

Jesper har sygdommen progeria, som er en genetisk børnesygdom, hvor man ældes 7-8 gange så hurtigt.

I aften kan du på TV2 kl. 20 se udsendelsen, hvor Jesper bliver konfirmeret. Fuld af en kæmpe optimisme og et stort og mægtigt gå-på-mod, som de fleste af os måtte være lykkelige for at være i besidelse af.

Sådan en knægt under man da bare alt.