23. juni 2011

Lavendelsukker

Det er lige nu, at du skal gå ud og plukke en lille håndfuld Lavendler.  Dem skal du nemlig bruge til Sct. Hans desserten i aften.

 De kan fås i flere farver ( blå, hvid, rosa ), men farven er underordnet lige nu.

Find sukkerkrukken frem.

1 dl. sukker
1 spsk. Lavendel

Nulr blomsterknopperne af ned i sukkeret.

Hæld på glas. Ryst. Låg på.

Så er der lavendelsukker til pandekagerne, vaflerne, sukkerdrys på kagerne eller.... ?

Hvad bruger du lavendelsukker til ?

Måske har du aldrig smagt lavendel sukker - det lyder også mærkeligt. Men sæbeduften fra Lavendel bliver på ingen måde til sæbe-sukker. Det kan du stole på.

PS. Lad der være lidt luft i glasset, så der er plads til at ryste sukkeret med jævne mellemrum, hvis det klumper sammen.

35 kommentarer:

  1. Nøj, hvor lyder det lækkert - jeg har vist aldrig smagt lavendelsukker, men det er også en fin idé til værtindegave. God sankthansaften til dig i aften!

    SvarSlet
  2. Interessant sukker blanding. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har brugt en teskefuld sukker til noget som helst. Hvis sukker kan blive for gammelt, ville det ske i mit køkken.. :-)

    SvarSlet
  3. Har lavet det før....men det er en tand for eksotisk for mig - sært, ikke?

    SvarSlet
  4. så er der smukke billeder på bloggen igen - fint!
    Det lavendelsukker vil jeg lige tjekke ud ;o)

    SvarSlet
  5. Hvor spændende - det har jeg aldrig smagt. Kan næsten dufte det - minder mig om Provence, som jeg savner ret meget....

    SvarSlet
  6. Madame: Ja en god værtindegave også !! Du MÅ smage det !!
    Inge: Det er derfor din krop er så atletisk at kigge på i.f.h. min :)
    Lavendel: Jo du burde være en hund efter sådan noget.
    LisP: Ja dejligt med billederne, som virker igen. Ja prøv sukkeret. Det tager 3 sekunder at lave.

    SvarSlet
  7. Staudefeen: Jeg kredsede også udenom det i mange år men købte så tilsidst en lille smuk pose fransk lavendelsukker hos isabella. Lifligt men alt for dyrt at købe.
    Provence har jeg så til gengæld til gode :)

    SvarSlet
  8. Jeg bruger sjældent sukker, kun lidt på havregrynene engang imellem..;-D

    SvarSlet
  9. Rejen: Dig og Inge passer da godt sammen :) Jeg har ikke prøvet lavendelsukker på havregryn, så det kan jeg hverken anbefale eller fraråde.

    SvarSlet
  10. Fantastisk overspringshandling - det vil jeg straks kaste mig ud i! :-)
    Kh Maria

    SvarSlet
  11. Det lyder da meget spændende med lavendelsukker, aldrig hørt om før ;) men det lyder da spændende :)

    SvarSlet
  12. Maria: Kan trøste dig med, at overspringshandlingen bliver kortvarig :)
    Tim: Sæt nu endelig din "have-kone" til denne opgave. Så vil hun måske med ud og kigge på lavendelmarker senere på sæsonen. Børnene vil elske det på pandekagerne.

    SvarSlet
  13. Tja...både sukker og nyplukkede lavendler har jeg, så måske skulle jeg prøve. Jeg har nu samlet mine til urte te, men der er flere hvor de kommer fra :O)
    Duften af lavendel kommer fra himlen....:O)

    SvarSlet
  14. Jeg har masser af lavendler, så lige nu er der et pragtfuldt flor. Jeg må lige plukke et par stykker og afprøve lavendelsukker. Jeg har nemlig ikke prøvet det før ;-)

    SvarSlet
  15. Susanne: Urte te har jeg aldrig smagt med Lavendel. Bruger du en tsk. blomster til en kop eller ? Aspargesærten, som du har i haven lige nu, kan du spise sådan: http://www.froebutikken.dk/product.asp?product=41
    Ina: God ide. Hvor du klipper Lavendlerne kan du være heldig at få endnu en blomstring senere på sommeren igen, så de går ikke tabt.

    SvarSlet
  16. Jeg laver en blanding med forskelig indsamlede urter incl. lavendel. Smager mig frem. Men lavendel er meget stærk i smagen, så man skal være varsom.

    SvarSlet
  17. Næ stop. Det må da være som at spise parfume. Bvadr. Beklager jeg ikke kan tilslutte mig koret. Jeg kan mægtigt godt lide sukker og elsker lavendeler. MEN SAMMEN! Jeg er villig til at prøve 1/4 teskefuld, mens jeg står ved vasken, så jeg kan skynde mig at spytte det ud igen, hvis min formodning er rigtig.

    SvarSlet
  18. Ja! det lyder mærkeligt, men det skal prøves.
    Mine lavendler er så flotte i år, så det prøver jeg i morgen. Tak for tippet og de smukke billeder.
    Klem

    SvarSlet
  19. Jeg nåede det ikke igår - men sjovt nok kan en overspringshandling jo heldigvis godt forlænges ;-)
    Der er sket det underlige, at mine 3 flotte lavendler er afgået ved døden her hen over vinteren. De har ellers stået flot i mere end 5 år. Har du nogen ide om hvorfor? (Jeg ved vores søde lille uskyldige hund har gnavet lidt i rødderne på den ene - men hvor for det er forplantet sig, forstår jeg ikke... :-)

    SvarSlet
  20. Har aldrig hørt om lavendel sukker, men det lyder dejligt. Tak for fif.

    SvarSlet
  21. Nette: Jeg var af samme mening, men fint at du er åben og prøver det af. Husk pandekager til.
    Britta: Så har du halvdelen af desserten på plads til weekenden.
    Hyldemor: Det er bare så ærgeligt. Jeg har også nogle stykker, som nok ikke har kunne tåle kulden fra i vinter. De havde også flere år på bagen. I min første have slog jeg endda samtlige Lavendler ihjel ved at beskære dem for hårdt. Men det er en god ide altid at have et lille Lavendel lager et sted i haven med stiklinger, som man kan tage af, hvid ( når ) Lavendlerne går til.
    Marianne: Det ER skønt og både for de på 13 og de på 73 ;)

    SvarSlet
  22. I må da have været meget uheldige med jeres lavendeler. Der er nok også forskel på, hvor meget de forskellige sorter kan klare. Jeg har en lille hæk med Hidcote Rosea (tror jeg den hedder) foran nogle roser, men havde en i overskud (kan ikke lige huske hvorfor). Den har holdt flyttedag flere gange de sidste år, og i efteråret landede den i en stor krukke med en rose, som jeg ville give til en af mine havenaboer, som gad have den (for det ville jeg ikke ..... troede jeg). Med andre ord blev den i efteråret gravet op og blot kastet uden jord ned til rosen. Den er siden blevet kastet ned i en anden tilfældig tom potte uden jord, hvor den nu står og blomstrer. Måske jeg skulle hitte ud af, hvordan jeg laver stiklinger af den!? For den må da ville frem her i livet :-)

    PS: Jeg har endnu ikke taget mig sammen til at lave parfumesukker.

    SvarSlet
  23. PPS: Den omtalte rose, The fairy, var købt sammen med en flok ligesindede som bundække. De blev dog 150 cm og var helt forkerte, så jeg gravede dem op i sensommeren 2010 og gav dem væk allesammen. På nær en. Den blev ikke afsat og på trods af den hårdhændede behandling sammen med lavendelen, har den mange knopper lige nu, så jeg satte den i en krukke for en uges tid siden ..... med jord denne gang. Go figure!

    SvarSlet
  24. Nette: Det er hundenemt at lave stiklinger selv. Jeg plejer at gøre det, når jeg alligevel klipper dem i april. I år havde jeg dog for travlt og smed bare det hele på komposten. Jeg indsætter lige et link, hvor du kan se det med billeder:http://www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/formering/603.html

    SvarSlet
  25. Kære Diane

    Tusind tak for infoen!

    SvarSlet
  26. Hmmmm... Det lyder spændende. Har faktisk haft to lavendler her ude i min have her i Nuuk. De er kommet igen tre år i træk, men "svagere" for hver gang. Jeg er ikke sikker på, at de har overlevet denne vinters 2-3 m sne!

    SvarSlet
  27. Fru Olsen: Jeg har flere kunder fra Grønland, som køber frø, og hver eneste gang undrer jeg mig over, at det kan gro hos jer. Lavendler på Grønland overgår også min fantasi.

    SvarSlet
  28. Du spurgte til om vi kan dyre ting på friland her i Nuuk. Krydderurter har jeg i mistbænken sammen med rabarber. Men jeg har også rabarber på friland. Og purløg. OG masser af blomster - men det skal selvfølgelig være nogen som kan tåle klimaet. Bl.a. Rosenrod, storbladet gederams, potentil, geranie, lupiner, sibirisk valmue, kæmpestenbræk, røllike, okseøje m.fl. Jeg har også alaska pil, sibirisk lærk, diverse popler og ellebuske i haven. Min svoger - naboen - dyrker kartofler i mistbænke og på friland. Sidste år høstede de 28 kg!
    Jeg kan lægge et par billeder på bloggen en af dagene.

    SvarSlet
  29. Det vil jeg holde øje med :)

    SvarSlet
  30. Smart med stiklingerne med lavendel... jeg tror jeg har en overlever et andet sted i haven - det vil jeg da straks (øhhh... senere i hvert fald) kaste mig over! ;-)
    Kh Maria (der også er dybt imponeret over havebrug på Grønland! ;-)

    SvarSlet
  31. Hyldemor:... ellers når du det næste sæson :) Hvis du ikke allerede følger med hos Fru Olsen, så kig forbi. Hendes blog er meget spændende at følge med på.

    SvarSlet
  32. Ja jeg har allerede meldt mig til hos hende - meget inspirerende at få et indblik i en helt anden verden... :-)

    SvarSlet
  33. Nu har jeg lavet lavendelsukker, men jeg synes det virker noget lidt vådt.. Lige nu står glassene i solen uden låg for at tørre :)
    Ka' det passe?? Selvfølgelig er der lidt fugt i blomsterne, men det ser ikke så lækkert ud når sukkeret er fugtigt..

    SvarSlet
  34. Skt. Helena: Mit er også fugtigt. Det kan ikke undgåes.

    Hvis du ikke skal bruge det lige nu, så bare sæt låget på igen og ryst det med mellemrum.

    Ellers kan du brede det ud på et stykke bagepapir og sætte det et tørt sted og stadig juske at røre i det for at undgå klumper.

    SvarSlet
  35. Super! tak for dit gode råd - det vil jeg gøre i morgen. Jeg gemmer det til pandekagerne :)

    Mange hilsner

    SvarSlet

Ordet er dit.