7. april 2011

Tomatens flugt over plankeværket.

Tomaterne trænger i den grad til en ompotning, så de kan få lov at udvikle sig. De er blevet noget langbenede, selvom de har stået i udestuen de sidste par uger i dagstimerne og i stuen om natten.

Rødderne er groet et godt stykke ud forneden.

Jeg lægger dem i hver sin urtepotte, som har en diameter på 10 cm. De kunne måske godt have klaret lidt større potte, men om et par uger er det afsted til drivhuset i større omgivelser. Urtepotterne købte jeg hos Solsikken.

De lange "ben" på tomaterne er elastiske, så de snoes let rundt i potten, så kun de øverste blade stikker ud foroven. Hernede vil de slå rødder under jorden og blive gode kraftige planter.

Færdig, Finito. Lille tæt og fin tomatplante, som nu bare skal vokse sig større.

Og alle de sørgelige rester. Jeg har de sidste par år kun gemt et par eksemplarer af hver sort, som skal testes. Tidligere lavede jeg planter til Gud-og-hver-mand. Det har jeg hverken tid til eller plads til længere.

Og så vandes tomatplanterne fra oven for første gang. Al anden vanding foregår altid fra neden, men lige nu må jorden godt pakke sig ordentligt om tomaten, og det sørger vandstrålen for, når den kommer fra oven.

Jeg skal i år teste runde, lange, sorte, gule, røde, små, plettede og store tomater. Det bliver spændende at se, hvilke der bliver hit, og hvilke der bliver shit.

Jeg er nok mest til de sorte sødmefulde tomater - Hvad er din favorit ?

10 kommentarer:

  1. Via billederne fornemmer man tydeligt at forår og sommer er på vej, det er så skønt, og er det noget bedre end en solmoden hjemmedyrket tomat.

    God dag

    SvarSlet
  2. Det er nogle flotte billeder og spændende med din test af flere tomatsorter. Jeg kan ikke rigtig vælge, hvad der er min favorit - enhver solvarm og hjemmedyrket tomat er lækker :-) Tak for tippet om at vande nedefra i begyndelsen!

    SvarSlet
  3. Sysler fra Hverdagen. Enig !! Bare duften, når man berører bladene. UHM.
    Madame: Velbekomme. Så kan planterne jo selv suge/slubre, hvad de vil :)

    SvarSlet
  4. Jeg har heller ingen ubetinget favorit. Er ikke så god til at få noteret. Måske fordi jeg ligesom Madame synes, at enhver hjemmedyrket og solmoden tomat er himmelsk. Det er nøjagtig det der gør det umagen værd. Selvom jeg også må indrømme, at jeg køber færdige planter. Vi har ganske enkelt ikke plads til forspiring i store mængder.

    Bedste forårshilsner
    Birgitte

    SvarSlet
  5. for søren da hvor er de store dine... ;0)

    SvarSlet
  6. Jeg har lige sået tomater. Lidt sent, men det er fordi, jeg kun dyrker frilandstomater. Jeg har altid en 4-5 forskellige slags, og prøver noget nyt hvert år. En af mine favoritter er Ildi, en lille gul sød tomat, som vi spiser som snacks. Den er utrolig produktiv, og gror nemt på friland.

    SvarSlet
  7. Landliggeren: Pladsproblem er altså også noget skidt, men efterhånden er det da heldigvis også muligt at købe andet end Elin og gemini tomater som udplantningsplanter.... ja dem finder jeg godt nok kedelige :)

    Merete: Det er jeg da glad for at høre.... hvis det da er tomaterne, som vi taler om. Jeg er ellers traditionen tro bagefter på alle punkter.

    Ina: Ildi tomaten vandt årets test hos os sidste år. Den er kanon.

    SvarSlet
  8. Lige pludselig får tomaterne virkelig fart på. Det gjorde mine også, og i dag måtte det haven en større potte.

    Hvilken der er min favorit, er svært at sige, men jeg kan godt lide de små søde kryddertomater. I år har jeg gang i ni forskellige slags, da familien har forskellige favoritter, men det kunne jo være, at der kom en fælles vinder blandt den nye sorter :-)

    Ha' en dejlig aften..

    SvarSlet
  9. Sikke flotte og spændende tomater, du fremelsker:o)

    Du må have kunnet mærke alle de varme tanker, jeg sendte dig her til morgen, da jeg så at flere af dine frø-gaver fra Tasha- Give-awayen nu pibler op af jorden i vindueskarmene. Du har gjort mig rigtig glad i låget. Flere Diane`er i denne verden, tak:o)

    Taknemlige hilsner og hvem, der bare havde et stoooooort drivhus, så man kunne blive tomatavler.....

    Rigig god weekend til dig og dine læsere

    SvarSlet
  10. Madam Bæk: Orv, det er også mange forskellige, som du har gang i. Spændende !!
    Tante Grøn: Ha ha. Den er fin med dig Tante Grøn :) Ja at være tomatavler må da være lykken... bare ikke når drivhuset skulle tømmes og vaskes rent. Dejligt, at det grønnes hos dig.

    SvarSlet

Ordet er dit.