1. juni 2012

Rabarber i haven og maven

Nøj, hvor har jeg dovnet. Ikke én eneste lille stilk rabarber er der blevet trukket i haven - ikke før igår aftes, hvor de store flotte blade pludselig var blevet lidt for store. De tog alt for meget af den jord, hvor jeg skal have bønner sået i. Derfor svang jeg pisken og fik trukket en lille langside.

Der er masser at tage af endnu. Det skal bare være inden Sct. Hans.

Rabarber går jeg i hvert tilfælde ikke ned på, og det er jeg glad for, når jeg ser prisen på 3-4 stilke rabarber i supermarkedet. Så er rabarber jo guld.

Jeg husker at lade lidt være tilbage, så planten bedre kan komme sig igen og skyde nye skønne stilke.

Rabarber skederne synes jeg er klamme, så de ryger på komposten. Der er rigeligt med smag i den sidste del til mig.

De store blade får lov at være bunddækningsmateriale.

Og resten vaskes, snittes og lægges i fryseren til dårligere tider.

Jeg har selv sået disse rabarber i haven for nogle år siden. Det var der ingen ben i. Bare i jorden med frøene, huske at vande i tørre perioder, indtil de har fat, og så passer de sig selv. Og så har man pludselig eget guld i haven. Rundt omkring i haven har jeg også andre slags rabarber, som jeg gennem tiderne har fået af forskellige medlemmer af rabarber-folket. Sådan en rabarberplante kan næsten klemmes ind hvor som helst.

Min favorit opskrift får du lige her.
**************************************************

Rabarberkage med kokos.

Læg 500 gr snittede rabarber væltet rundt i 125 gr sukker i et smurt fad.

Spred dejen henover, som piskes sammen af 125 gr kokos, 60 gr mel, 1/4 tsk bagepulver, 125 gr smør, 1 æg og 200 gr sukker.

Bages ved 200 grader i 25 minutter eller indtil dejen bliver pæn lysebrun.

Den glider ubesværet ned med flødeskum.

Har du selv et godt tip til en opskrift med rabarber, så sæt det endeligt ind i kommentarfeltet.

25 kommentarer:

  1. Uhm, jeg er også ret vild med rabarber. Var derfor også vældig tilfreds, da mine to små planter (sat sidste år) viste stor grolyst, og den første rabarbertærtebagning nærmede sig. Men så meddelte Gemalen, at han da forresten ikke brød sig om rabarber! :-( Han sagde det ovenikøbet, mens Pigebarnet hørte på, så nu mener hun heller ikke, et er noget for hende. Suk! Fordelen må så være, at jeg har dem for mig selv. Øv bøv ;-)

    PS: Din opskrift ser lækker ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er da en kæmpe fordel. Tænk at have alle rabarbertærterne for sig selv :)

      Slet
  2. Ja, jeg har nu været ude at trække rabarber et par gange,men der kan sagtens blive til en kokoskage (eller flere)her i weekenden.

    Glædelig fredag.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare gå til den - kalorierne kan arbejdes væk bagefter :)

      Slet
  3. Er på rabarberkage nummer 2 indenfor den sidste uge. Det er stort, for jeg får ikke bagt ret meget, men det er super nemt med rabarber :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. Hatten af for det. Ja man skal bare lige hive sig selv op, for man bliver så glad for det bagefter. Det er jo også skønt at bage en dobbeltportion. Så kan man rigtig brillere, når der kommer uventede gæster med friskfrosset rabarberguf fra fryseren.

      Slet
  4. Uhm rabarberkage var lige hvad vi talte om tidligere i dag, da vi fik vores varme rabarbersaft. Jeg har masser af rabarber igen i år, og fryser overskuddet ned, (renser dem, skæres i små stykker og lidt sukker på), så er de klar til at blive til varm saft en kold novemberdag :-)))

    SvarSlet
    Svar
    1. Rabarber i november !! - det holder.

      Slet
  5. uhm, jeg har netop nydt et stykke rabarberkage med kokos i Haveforeningens Have på Frederiksberg, men det var ikke samme opskrift som din :) Jeg må endelig huske at komme nogen i fryseren, i vinters tænkte jeg på hvor dejligt det ville have været med en gang rababerkompot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ofte glemmer man at gemme af overfloden, fordi der netop er så meget i øjeblikket.

      Slet
  6. Rabarber er da det rene guld i haven, og nemt er det - vaske, snitte og så i frysepose eller tærtefad.

    Opskrift.... den tror jeg jeg laver et indlæg om i morgen...

    Ulla

    SvarSlet
  7. Din opskrift må prøves i weekenden - den lyder lækker :-) Og så må jeg se at få sat nogle rabarber ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de bliver lynhurtigt tjent ind, og rådyrene går vist ikke på rabarber.

      Slet
  8. Elsker rabarber og har som dig ikke fået taget nogen før her til pinse ,men så skal jeg da også lige love dig for at det var lange lange smukke slanke stilke af vores jordbærrabarber. Nogle af sisse blev i anledning. Af min mors 81 års dag lavet til tærter serveret med cr. Fraiche og vanilleis efter behov - uhmm

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke med hendes fødselsdag. Det må være skønt at kunne få rabarberkager til sin fødselsdag hvert år. Vanilleis har jeg faktisk aldrig prøvet til - men mon ikke det ville glide ganske ubesværet ned ;)

      Slet
  9. DEJLIG OPSKRIFT - tak for den...

    SvarSlet
  10. Mums! Jeg laver nogenlunde samme opskrift blot med havregryn, nu skal den snarest prøves med kokos. Har også lige forsøgt mig med rabarbertrifli (Karoline) det var nu heller ikke så tosset.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da et godt tip. Havregryn har vi næsten altid i huset, mens vi næsten altid skal ud at handle for at få hjembragt kokosmel. Karolines rabarbertrifli lyder ikke så tosset - men nogle af deres opskrifter det ? Det er i hvert tilfælde nok de mest brugte opskriftbøger herhjemme.

      Slet
  11. Jeg er vild med rabarber.. Som den eneste i fam......... Men.. min maven kan ikke tåle syren ligemeget hvor lidt jeg spiser.. SÅ.. Dem vi har i haven,... Bliver givet væk......

    Lidt øv.... Når nu man synes de er guld...

    Men.. også dejligt.. trods alt at kunne glæde andre..

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de også guld værd at kunne gøre det :)

      Slet
  12. Reporting of factual information in a free and fair manner is the very essence of
    this profession. Purchasing used press will also save you considerable
    amount of money. Newspaper production is known to be the most lucrative and
    respected industry in the modern age. However, the English newspapers are much central to urban areas.
    Once the symphony begins, Paul loses himself in the sound
    as he had in the stuff exhibited in the picture gallery.

    Look at my site; click here

    SvarSlet
  13. Deciding to buy online can result in a huge cost savings while providing you the best options for your hair care needs today.
    Right away register your GHD curly hair straightener concerning the GHD webpage so
    that you just can enact the 2-year ensure as well as to look at to make certainyours is genuine.

    A well groomed woman will look to her hair and makeup first and a poll of 3,000 females across the UK revealed that
    about 44% feel attractive if they are having a good hair day, this compares to 16%
    who felt pleased with their appearance if good teeth gave them that winning
    smile.

    Look at my blog post :: hair products

    SvarSlet
  14. Ground cover can be added to pedophile the
    landscape. Cypress mulch has organic compounds that are
    allelopathic. Cardboard mulch is very uncommon in Los Angeles, California
    and other parts of the country.

    Feel free to surf to my website; mulching

    SvarSlet

Ordet er dit.