24. januar 2012

Når folk på 3. sal leger med frø.

I begyndelsen undrede jeg mig meget.

Det gør jeg egentlig også endnu. Undrer mig over, at ca. 15 % af kunderne i Frøbutikken bor på en eller anden sal til højre, til venstre eller midt for.

Hvor gør de af planterne ?

Bliver de hængt op i brødkasser som her ?

Sat i klare plastflasker, hvor de selv kan opsuge vand som her ?

Eller tænker man endnu mere kreativt og vender op og ned på alting ?

Måske har man en kolonihave eller et sommerhus et sted væk fra betonen ?

Måske dyrker man bare på alle mulige tænkelige flader ?

Det er åbenbart muligt at dyrke, hvis man vil dyrke. Man må bare indrette sig efter forholdene.

Billederne ovenfor er fra Formland messen, som lige har fundet sted. I år var der utrolig mange sjove opfindelser. Så mange, at man næsten fik lyst at skifte branche ;)

Se bare dette skønne telt.

Vil man gerne have hele campingpladsen til at slå sig ned i klapstole som tilskuere, mens man slår telt op, skal man da have sådan et, ik´?

26 kommentarer:

  1. Hejsa.

    Ja jeg har også undret mig flere gange. Men kolonihaver og andre fælleshaver/arealer vinder frem her og der. Så jeg tror det er en af grundene.
    Vertical Gardens er godt på vej frem i Usa og England. Senest er der spændende projekter i Italien.

    Mange hilsener fra Helga

    SvarSlet
  2. Helga: Ja det er en god drejning - ikke mindst for miljøet.

    SvarSlet
  3. Jeg kunne ikke lide at bo i byen hvis jeg ikke havde min kolonihave - der skal mine frø plantes ud. men sikke mange gode forslag, kan være jeg skal sætte lidt kasser på væggen

    SvarSlet
  4. Linda: Jeg kan godt forstå, at det må være skønt med sådan et frirum. Men jeg forstår også godt folk, som ikke har hang til det grønne, at det må være befriende at bo i lejlighed uden nogle forpligtelser. "kolonister" går ofte lige lidt mere op i det. De har valgt selv med hud og hår, mens mange parcelhus ejere "bare blev udstyret" med den pokkers have.

    SvarSlet
  5. Haha, skønne billeder :-) Man kan også dyrke en lille have i vindueskarmen, men måske køber nogen frø for at forære dem væk eller til sommerhuset?

    SvarSlet
  6. Kreative forslag du der disker op med :0)
    Jeg bor på en sal, men har min koloniagtige have 60 m nede af en lillebitte sti bag ved ejendommen.

    SvarSlet
  7. Hvis jeg boede oppe ville jeg dyrke altankasser i stor stil. Heldigvis er jeg ved jorden, men krukker, jord, og et drivhus, der før har set bedre dage.

    SvarSlet
  8. Mange af mine kunder bor også i lejlighed, så jeg tænker, at de nok har en kolonihave :-)

    Formland? Det var da godt nok en skuffelse og bras uden lige - ja, sorry, men der var ikke mange kvali-varer.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  9. Sjovt... Det foto med brødkasserne viser et af de steder jeg synes var mest inspirerende på årets Formland. Du skal da ikke skifte branche, - der var jo en masse der kan spire og gro. KH Tina

    SvarSlet
  10. Madame: Ja det er rigtigt. En vindueskarm kan rumme mere end en bakke karse.
    Nette: Hvor bekvemt for dig. Det er jo ligesom at have den udenfor døren.
    Susanne: Drivhuse skiller man sig som regel ikke bare af med. De skal helt ned med nakken først.
    Marlene: Jeg købte heller ikke noget på Formland for 2. gang i træk. Jeg er ikke enig med dig i, at der ikke er noget kvalitet - det ligger bare ikke indenfor mit felt. Men jeg trak alligevel på smilebåndet mange gange over skøre opfindelser. Måske skal vi til Hamborg næste gang. Flere af udstillerne talte om at drage dertil istedet for, fordi Formland bliver mindre og mindre.
    Tina: Uha nej - jeg bliver på min hest.:) Ja det var sjovt lavet. Jeg synes egentlig ikke, at det er særlig kønt - men man kunne jo bruge nogle andre smukkere materialer end lige brødkasserne. Men ok, det er jo også en del af ideen.

    SvarSlet
  11. Vi var dybt skuffede - der var kun ganske få, der havde gode kvalitetsvarer - resten var - groft sagt - kopier af gamle ting.

    I morgen skal jeg til messe i Essen - en kæmpe messe med planter og haveudstyr. Vi har været der før, så ved, hvad det er for nogle ting, de præsenterer :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  12. Man kan vel også putte et par frø i en krukke og have på altanen..Sjove og kreative ideer du viser ;-)

    SvarSlet
  13. Hej Diane

    Der er masser af sjove løsninger, og det er nogle du har fundet frem til os her.

    Jeg vil lige vise en som jeg fandt frem til for ikke så lang tid siden http://www.windowfarms.org/

    SvarSlet
  14. Marlene: Rigtig god tur. Der har jeg aldrig været, så jeg bliver lidt misundelig ;)
    BH: Ork ja - det kan man da. Disse her kreationer er nok lidt overdrevne. Men for nogle fremmer det forståelsen :)
    Martin: Se det ser jo i mine øjne noget kønnere ud. Skal den tilsluttes strøm for at virke som et pumpesystem ?

    SvarSlet
  15. Altså teltet er da vildt skønt, hvis det nu skulle være ;-)

    SvarSlet
  16. Ina: Ja hvis det absolut nødvendigvis behøvede at være :)Jeg har holdt rigtig mange campingferier i uduelige telte med ligeså uduelige luftmadrasser, så lige nu foretrækker jeg en rigtig seng. Men campinglivet er nu skønt. Det savner jeg.

    SvarSlet
  17. Der er rigtig mange måder at have, have på... personligt så har jeg en kolonihave i Korsør og en have i Faaborg... Det kræver sikkert en forklaring, så den får jer som evt. kunne være interesseret her.
    For 5-6 år siden boede jeg alene med en lille dreng i en lejlighed, så jeg købte en kolonihave (FauerFlora) så var jeg så heldig at møde manden i mit liv på min arbejdsplads. Han havde et hus m. have på fyn.
    Vi forsøgte faktisk at sælge huset, for vi arbejdede og gør stadig på Sjælland, og min dreng gik, og gør stadig, i skole på Sjælland. Men vi kunne ikke sælge huset, så nu bor vi på fyn i et fantastisk hus med en 1000m2 stor have (læs græsplæne) og så har vi oasen kolonihaven i Korsør :)
    Om sommeren er det dejligt ikke skulle pendle hver eneste dag, så derfor har vi ikke solgt kolonihaven :)
    I sommer var vi på bilferie i Italien, og tog en færge til Venedig... der har de jo ikke haver i jorden, næh. de ser sådan her ud :) http://www.fauerflora.dk/wp-content/uploads/2011/07/venedihave.jpg
    Det er jo en helt anden måde at have, have på :)

    SvarSlet
  18. Så har i da også et pænt stykke vej til arbejde - for det kan vel så næsten kun være i børnenes sommerferie, at I kan flytte ind i kolonihaven.
    Men det må være dejligt med sådan en kolonihave alligevel. Ligesom et sommerhus eller et frirum.
    Ja sådan skal det se ud ( som på dit billede ) - men desværre gør ikke alle sig selv den tjeneste at få lidt i potterne. Jeg ved godt, hvor jeg helst ville stå op hver morgen, hvis jeg skulle vælge mellem den blomstrende facade eller facaden bagved.

    SvarSlet
  19. lækkert telt, man overvejer at blive campist igen.....

    SvarSlet
  20. Der hvor jeg boede sidst havde jeg en stor altan som jeg fyldte med salat, jordbær, sommerblomster, aubergine, tomater og masser af krydderurter - det er ko svært at begrænse sig, når man kigger i jeres webshop :) nu har vi købt et hus med en stoor have, som jeg har mange planer for, men det må lige vente til efter vinterferien. De små spirer passer jo ikke sig selv. På altanen brugte jeg selvvander altankasser og Potter med selvvandertanke.

    SvarSlet
  21. Sussi: Ja, kunne man ikke :)
    Morfuglen: Du er jo lige sådan en, som skulle sidde i foreningen for altanfolket :)... led ikke efter det på Google, for det findes ikke endnu.

    SvarSlet
  22. Gode billeder.
    Hvis jeg boede på anden sal og havde hverken jord eller altan, så var mine vinduer nok fyldt med sommerblomster i krukker.

    SvarSlet
  23. Landbohaven: Det ville vel nok være smukt at gå forbi dine vinduer så.

    SvarSlet
  24. Mange kreative ideer! En levende væg er smart, hvis man bor i lejlighed og ikke har kolonihave.
    Jeg er nu alligevel glad for at jeg ikke skal fylde en lille altan med krukker, men bor her: http://landlivaaretrundt.blogspot.com/ hvor der er masser af plads til haveliv i det fri.

    SvarSlet
  25. Pia: Du lider vist ingen nød så m.h.t. at finde ledig plads... til gengæld har du nok mere travlt end altanfolket ;)

    SvarSlet
  26. Many people argue that eating too many plants grown with commercial fertilizers or pesticides can
    cause health problems. They don't control every bad bug, but it will help you have better success gardening. Again, using companion planting techniques will help your organic garden flourish.

    Feel free to surf to my blog post: foldaway

    SvarSlet

Ordet er dit.