Viser opslag med etiketten selvforsyning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten selvforsyning. Vis alle opslag

24. maj 2012

Jeg er blevet mor.

Jeg er blevet mor igen.

Første gang fik jeg Drengen på 4950 gr. ( ja jeg sad på en badering i lang tid efter ) Det er 18 år siden.

Året efter kom Lillepigen på 4000 gr. Hun har altid været nemmere i alle henseender :)

Og i forgårs blev jeg mor for disse 7 yndigheder. De bor i et lille transportabelt hønsehus med varmelampe om natten og adgang til græs i dagtimerne.

Har du forøget familiebestanden fornylig ?

6. juni 2011

Nye beboere i gården.

Nye beboere er ankommet. I en stor papkasse, som nænsomt er blevet sat ned i løbegården.

Drengen på 17 mener, at røde modne Rabarberstykker vil lokke de nyankomne ud..... men intet sker.

Trods et værre svineri i papkassen er her alligevel meget mere trygt.

Så må de tages "med magt".

Op på Drengens bukser, hvor der helt tilfældigt ligger en rigtig lækkerbidsken.

Der kigges.

Og hapses. De er lærenemme de nye beboere, for endnu har de aldrig set orm eller siddet på et par cowboybukser med hængerøv og store baglommer.

De har heller aldrig betrådt græsset. Der venter dem et godt liv her. Et liv, som de tilbageblevne mange hundrede kammerater ville misunde dem.

Alle indtrykkene trætter hovedet, så ved aftenstide er det også dejligt at søge mod mørket, hvor varmelampen lokker i det lune halm.

Godnat herfra. Kun en smal varm rød stribe fortæller, at her går man til ro tillige med hønsene efter en lang og oplevelsesrig dag.