| Nye beboere er ankommet. I en stor papkasse, som nænsomt er blevet sat ned i løbegården. |
| Drengen på 17 mener, at røde modne Rabarberstykker vil lokke de nyankomne ud..... men intet sker. |
| Trods et værre svineri i papkassen er her alligevel meget mere trygt. |
| Så må de tages "med magt". |
| Op på Drengens bukser, hvor der helt tilfældigt ligger en rigtig lækkerbidsken. |
| Der kigges. |
| Og hapses. De er lærenemme de nye beboere, for endnu har de aldrig set orm eller siddet på et par cowboybukser med hængerøv og store baglommer. |
| De har heller aldrig betrådt græsset. Der venter dem et godt liv her. Et liv, som de tilbageblevne mange hundrede kammerater ville misunde dem. |
| Alle indtrykkene trætter hovedet, så ved aftenstide er det også dejligt at søge mod mørket, hvor varmelampen lokker i det lune halm. |
| Godnat herfra. Kun en smal varm rød stribe fortæller, at her går man til ro tillige med hønsene efter en lang og oplevelsesrig dag. |