I Frøbutikkens sidste nyhedsbrev blev der nævnt fordelen ved at dyrke under insektnet / bionet. Men siden har flere været i tvivl om, hvordan man egentlig tackler sådan en net sag. Derfor en hurtig demo samt forklaring på, hvorfor fiberdug og insektnet/bionet ikke bruges til det samme. Men først demo: Hos den lokale elektriker kan du få elektrikerrør i forskellige længder. Længden afhænger af, hvor store du vil have buerne til at være. De saves i passende længder og stikkes i jorden, så de danner en bue. Stik dem godt ned og beregn ekstra længde til dette. |
Læg et elektrikerrør hen over buerne for at stabilisere. Her er buerne sat i mine højbede, men de fleste har dem nok sat på jorden. |
Overlæggeren spændes fast med strips eller holdbar snor. Enderne påsættes kraftig ( gaffa ) tape, så de ikke river hul på nettet. |
Og så er skelettet klar til at beklæde med enten insektnet eller fiberdug eller måske plastik, hvis man lige vil have sig et hurtigt drivhus. ( husk ved valg af plastik at lade enderne stå åbne, så luften kan cirkulere. ) Uanset valg af materiale, kommer man ikke udenom at skulle fæstne det for vindens hærgen. I højbedene proppede jeg bare nettet godt ned langs siderne, som når man propper en skjorte indeni bukserne. Sætter man buerne op direkte på jorden, kan man lægge større sten eller brædder langs kanterne for at holde nettet på plads og undgå skadedyrs indtrængen. Og vandingen forgår nemt. Bare vand, som altid. Vandet trænger nemt igennem. Forskellen på fiberdug og insektnet er flg:
Alle net og duge er nemme at tage ned igen, folde sammen og lægge i skuret indtil næste sæson. |