Det var meningen, at vores bier skulle holde sig inde i det lune bistade, men nogle ulydige nogle af slagsen har trods forbud vovet sig udenfor alligevel.
Måske har lyset eller en varm solstråle lokket dem frem ?
De er ikke nået langt væk fra stadet, kan man se. Denne bi har kæmpet sig 10-15 cm. væk gennem sneen og er så bukket under. Dens spor i sneen ses til højre for den.
Helt inde ved stadet ligger der flere, som næsten slet ikke nåede væk fra deres bolig.
Heldigvis er der 50-60.000 bier i ét stade, så ud fra dette er det ikke det helt store tab...... men alligevel.
Vi har bier p.g.a. honningen, men så sandelig også p.g.a. den større høst, som vi får af alting. Omkring biavl kommer der meget mere her fra senere, for det er noget, som alle haveejere burde have. Og alle kan være med.