10. september 2011

Vinderen af Give Awayen + sidegevinster

Vinderen er udtrukket.

Det blev denne heldige. Så send mig din e-mail, så vi kan aftale, videre.

Men ligesom i Bankohallen, så vil jeg gerne give vinderens "naboer" i Give Awayen en sidepræmie også:

En sidegevinst på blomsterløg for en hund går til Tante Tulle og for samme beløb til Helle Så, hvis I også lige sender mig jeres e-mail, kan vi aftale nærmere.

Tillykke til de heldige og tak for deltagelsen til alle andre.

PS. Sidder du med en sur fornemmelse i maven over ikke at have fået dine ønskeløg, så giver jeg 15% på alle blomsterløg i løg afdelingen indtil næste lørdag til "taberne". Bare bestil og skriv "Taber" i bemærkningsfeltet, så fratrækker jeg procenterne, inden afsendelse.

Give Away. Sidste chance nu.

Frøskuffens Give Away udtrækkes om få timer, så skal du nå at være med, er det nu.

Vind for 350,- smukke blomsterløg, som vil glæde dig i mange år fremover.

8. september 2011

Undgå 5000 myggestik.

Jeg kan som regel sidde i en sværm af myg og dagen efter kun have et enkelt myggestik..... hvis jeg er uheldig.
 Andre er født som mygge-magneter.

Nogle siger, at det er de, som har "sødt" blod, der tiltrækker myggene. Andre ( mig bl.a. ) siger, at det er et spørgsmål om at kunne tåle visse stoffer. Ligesom nogen reagerer på pollen, reagerer nogle på myggens stik.

Men hør nu her, hvis du og haven er plaget af myg:

Køb et Flagermushus.

Eller lav et selv.

En flager mus kan snildt spise myg, som vi andre kan spise chokolade og chips. -> omkring 5000 stikkende myg ryger hurtigt ned i mavsen på den.

Det er da alligevel en pæn portion, ik´?!

5. september 2011

Sådan siger du FRA !!

Jeg har prøvet det mere end en million gange.

At blive såret eller simpelthen svinet godt og grundigt til. Og sorgen og vreden over angrebet blev forstærket ene og alene af den simple grund, at jeg ikke fik sagt fra.

Egentlig ikke fordi jeg var blevet mundlam - mere fordi jeg ikke ville kaste med mudder i samme stil. Men alligevel !! Til stor irritation.

Men nu har Maise Njord skrevet en bibel til mig og alle I andre mundlamme.

Vil du også gerne lære dine egne grænser bedre at kende ?

Vil du også gerne have nogle gode fif med i dametasken eller værktøjskassen til at begå dig på de glatbonede gulve med de skarpe glasskår ?

Så kan du få fat på bogen Mit liv som mundlam ved at klikke på linket.

4. september 2011

Æbletærte med sprut.

Vores æbletræer bugner i år.

Af røde æbler, som ørentviste og andre skavanker også har fået øje på. Så skal vi have noget ud af dem, skal der til at bearbejdes lidt.

Vi begynder med en æbletærte med sprut. Sådan en kan du også nå at lave, inden aftenskaffen.

Pisk 100 gr. smeltet smør med 2 stænger vanille og 250 gr. sukker og 2 æg og 1 dl. sprut. Jeg brugte Sherry, men anden sød dessertvin kan også bruges.

Skræl, skiv og "ud-orm" 8 ævler og lad dem falde i piskeskålen med et plop. Rør forsigtigt rundt.

Bland 250 gr. mel med 1 dl. rosiner og 1 tsk. bagepulver og vend det i dejen. Forsigtigt.

Hak 1½ dl. mandler og rør dem i dejen. Forsigtigt.

Hæld hele molevitten i en bradepande eller to tærteforme.

Bages ved 200 gr. i en halv times tid -> til dejen bliver lys brun.

Enjoy !!

2. september 2011

Give away

Det vælter ind med blomsterløg i butikken, så hvis du er frisk, kan du vinde for 350,-. Frit valg på alle hylder.

Ligesom i Tivoli får du lodder. Hvor mange vil du have ?

  • 1 lod for at være/blive fast læser her på bloggen.
  • 1 lod for at lave et link på din egen blog/hjemmeside til Give Away´en her.
  • 1 lod for at stemme på et løg/knold ( her ses mulighederne )
  • 5 ( F.E.M. !! ) lodder for at lægge et link til Frøbutikken på egen blog/hjemmeside.
Jeg håbet, at I vil lege med.

Vinderen trækkes d. 10. september 2011.

1. september 2011

Tank op i tide.

Hold godt øje, for imorgen smækker jeg en lækker Give away på bloggen.