26. april 2012

Gæt en Tulipan.

Også hos mig danser tulipanerne nu, og de er meget forskellige nogle af dem. Ikke kun fordi, det er forskellige slags - bare forskellige fra dag til dag. Fra vejr til vejr. Fra time til time.

Denne tulipan er faktisk den samme, som du ser på de næste 3 billeder.

Ville du have gættet det ?

Kan du måske også gætte, hvad det er for en ?

På hvilket stadie kan du bedst lide den ?

24. april 2012

Genbrugsdesign

Da jeg var barn, stod der i sofaen en pude med broderet motiv af brombær. Det var egentlig en smuk pude, men desværre blev den ødelagt, da et familiemedlem kastede op på den i en rødvinsbrandert.

Sådan en pude ville måske i dag virke noget gammeldags trods sit fine motiv.... hvis den da ikke lige havde været igennem hænderne på Kisser først.

Kisser har for nylig udlovet en flot præmie i en Give away, som på forunderligste vis nu ligger her, og har åbnet mine øjne for noget nyt. Kig med, så skal du få et indblik i, hvordan nyt og genbrug kan forenes.

Er der noget. jeg har stor respekt for, så er det, når nogle gør noget ud af detaljerne. Detaljer, som egentlig ikke var nødvendige, men som lige giver tingen en ekstra stjerne.

.... eller to.

Den smukke pude er flyttet ind og befinder sig allerede godt. Jeg glæder mig til at vise den frem. Men Kissers puder stopper ikke her.

I hendes butik møder man også disse puder. Jeg synes, at de er geniale. Prøv at se, hvordan stof bare matcher så perfekt med broderiet.

Og her igen.

For ikke at tale om her. Kig selv ind i butikken og få en unika pude eller følg hendes blog med kreative udfald og hverdagsstunts..... eller måske er du allerede selv på vej ud efter et gammelt broderi, som lige skal genfødes ?

23. april 2012

Somebody, that I used to know.


Lidt musik at skyde mandagen i gang med.

Jeg kan se, at forårets skærmydsler i butikken har taget for meget af min tid. Siden sidste indlæg er der kommet nye panik-knapper til her på panelet. Spændende at se, om de vil, som jeg vil.

Hvad har fyldt dit liv de sidste par uger - hvis du kun må bruge én sætning ?

10. april 2012

Spiselige blomster.

Det har længe været trendy at spise blomster - nok mest for pyntens skyld og ikke sådan en portion som her.

Men hvordan gør man ?

Hvert år tørrer jeg kronbladene fra kornblomster og morgenfruer og bruger dem senere som konfekt og kagepynt. Kronbladene bredes blot ud på et stykke bagepapir og får lov at stå, til de er tørre. De holder farven utrolig godt.

Andre gange bruger jeg blomsterne friske på kager eller salater. De fleste smager ikke af det helt store men øjet må jo også gerne få lidt nydelse.

I Frøbutikken har jeg samlet en afdeling med frø til spiselige blomster. Kig på den og få inspiration til at bruge flere af dine egne blomster på menuen.

Og vil du vide endnu mere, har Anemette Olesen lige udgivet en bog om emnet. Mange boghandlere har den på hylden, men herfra kan du roligt bestille bogen Spiselige blomster og få ny viden.

Bruger du blomster i madlavningen ?