22. december 2011

Ål i haven, æbleskivetips og 15 gratis frøposer.

Årets fangst af ål ( og det var ikke mange i forhold til sidste år ) blev i weekenden røget i vores røgeovn.

Her hænger de til afkøling på et ældgammelt drivhus stativ. Sådan et stativ kan jeg godt anbefale dig at få fat på, hvis du vil prøve kræfter med livet som drivhus dyrker. Der er ikke plads til meget, men det koster heller ikke mange basører og kan bruges til forspiring også. Her er plasticdækket dog fjernet - faktisk forsvundet for mange år siden.

De færdige nyrøgede ål klar til fryseren.

Ålene var morskabsleg for drengene. Vi piger kiggede kun ud til lidt rødvin men fortrak så til de varme rum.

Jeg havde set et sted, hvordan man fik ægte husmoder runde æbleskiver og fik lyst til at prøve selv. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvor jeg har set det, men jeg prøver at gengive tricket.

Når æbleskiverne begynder at boble pænt i siden, skal du kun vende dem halvt om som her. Nu kommer der et hulrum, hvor du med en sprøjtepose sprøjter mere dej ind og så vender. Prøv også at lægge sveskemos i, som min svigermor gør. Det er uvurderligt.

Årets juletræ er også blevet hentet. Første stop var hos juletræsmanden ved Føtex. 450,- kostede træet, som passede til vores omgivelser og sind. Vi tog hurtigt benene på nakken og kørte 1 km "ud på landet", hvor vi fik nøjagtigt lige så smukt træ for 150,- Det blev tilmed spidset i enden, så vi ikke skulle bruge tid på det senere.

Sidste stop var genbrugspladsen, hvor vi tyvstjal dette gamle smukke trævindue med fine buer. Hvem nænnede dog at smide det væk ?? Det skal jeg bruge til nogle foto shoots senere. Og så laver jeg lige en lille konkurrence:

I løbet af år 2012 skyder jeg et billede eller flere med vinduet her som baggrund eller forgrund og lægger det på Frøbutikken. Opdager du som den første, hvor det er, skriver du bare linket her på bloggen og har så vundet 15 frøposer fra butikken. Så skriv i din kalender, at du skal kigge efter en gang i det nye år.

Nu ved jeg ikke, om jeg når mere bloggeri inden jul, så du ønskes en rigtig glædelig jul med alt, hvad der hører til.

PS. Møder du en hjemløs på din vej, så giv ham lidt af dit overskud.

39 kommentarer:

  1. Hvor smart med de æbleskiver, jeg fik en pande for nogen år siden men har ikke kunnet finde ud af at få dem vendt så jeg opgav. Nu skal det prøves igen ;0)
    Jeg sad og kiggede på dine fuglefoderhuse i alt om haven. De er så fine, men jeg bliver nød til at vente til næste år, jeg har virkelig brugt alt for mange penge i denne måned ;0)
    Ønsker også dig og dine en rigtig glædelig jul og så venter jeg spændt på mere af det skønne vindue du har "fundet" ;0)

    SvarSlet
  2. Uhmmm de ser gode ud de æbleskiver, og ingen grund til at give 450 kr for et træ, det er da lige i overkanten...En glædelig jul og et godt nytår til dig..;-D

    SvarSlet
  3. Julie: Jeg brugte en spids blomsterpind til at vende med, hvis det kan hjælpe dig videre :)Ja pengene ryger godt nok hurtigt ud af pungen her i december.
    Rejen: Ja det er helt i overkanten. Måske vil jeg være juletræsmand i mit næste liv.

    SvarSlet
  4. Drivhusål, perfekt vendte æbleskiver og ikke mindst en spændende konkurrence i det nye år - uha hvor du forstår at skabe en stemning :o)

    At du så også har fået mig til at dyrke fittness er en præstation i sig selv. Men jeg er helt sikkert med på blogmarathonen om det skjulte vindue og de 15 frøposer!

    Også rigtig glædelig jul til dig og tak for dine skønne indlæg i årets løb. Jeg råhygger mig altid når jeg er på besøg hos dig.

    Stor have-jule-hilsen fra fru friis

    SvarSlet
  5. Jeg glemte helt ålene ;0)
    Uhmmm det må være lækkert

    SvarSlet
  6. Der fik du mig lige tilbage i tiden, hvor min far røgede forskellige fisk, deriblandt ål, sammen med de andre gutter nede på Femø. De passede røgeovnen under hele forløbet - måske havde det noget at gøre med øl og snaps? Selskabet var i al fald festligt!

    Rigtig glædelig jul og tak for i år.
    Klem

    SvarSlet
  7. Fru Friis: Jeg hygger mig også gevaldigt i dit selskab. Du burde leve af dine skønne kommentarer. De slår sig lige på mine lattermuskler.
    Mette B: Ja et par dramme har nok kunne få dem til bedre at holde varmen. Jeg elsker al slags røget mad !!Genklem :)

    SvarSlet
  8. Ål er jeg slet ikke til (men manden derimod er ellevild). Tilgengæld elsker jeg æbleskiver. Mums. Glæ.. glæ..glæædelig juuul :-)

    SvarSlet
  9. Sikken et smukt vindue! Dér var du heldig... og det var vinduet også, inden det røg på bålet! :-)

    Flotte æbleskiver! (Springer ålen over... ;-))

    450 kr for et juletræ? Ja tak - hvis det er med klump! Herligt I fandt en billigere udgave ude på landet (her er slet ikke så ringe endda...;-))

    GLÆDELIG JUL, til dig Fru Frø...!

    *KNUS, KNAS & KLEJNER*

    SvarSlet
  10. Meget blandet - men spændende og lærerigt indlæg. Tak :-)
    Giver du et praj når nu vi skal gå på jagt i Frøbutikken - eller skal vi helt selv finde ud af det?

    SvarSlet
  11. BH: Jeg tror, at enten så elsker - eller også hader man ål. Jeg er (u)heldigvis på lover-siden.
    Lisbet: Ja det var en juleredning i sidste øjeblik. Du får lov at blive på Bettina Holst´ åle-hader-liste :)
    Skt. helena: Ja det var en rogtig blandet omgang. Jeg har ikke lige haft tid men syntes alligevel, at i skulle se det hele :) Jeg giver måske et praj, hvis det trækker for længe ud med, at en vinder melder sig :)

    SvarSlet
  12. Sikke et fint vindue, hvis man prøver at genbruge noget fra vores genbrugsplads, så bliver man mindst smid i spjældet - når det først har sluppet ejerens hænder - så er det Genbrugspladsens, æv! God jul til dig, håber at du får et godt frøår.

    SvarSlet
  13. hej frøskuff...

    Også en glædelig jul til dig og din familie.. :)

    SvarSlet
  14. Rigtig glædelig jul til dig og dine fra mig også. Det ser lækkert ud med alle de ål:)

    SvarSlet
  15. Jeg er til både ål og æbleskiver :-) Ålene ryger vi dog ikke selv, men jeg har et mindre lager i fryseren her til 1. juledag.
    Du og din familie, ønskes også en rigtig glædelig jul :-)

    SvarSlet
  16. Det var en genialt trick med æbleskiverne - tak, det vil jeg huske :-) Og så var det rigtigt smart gjort at skynde jer ud på landet og spare en masse penge på juletræet!

    Glædelig jul til dig, Frøskuffe, hvis du holder julepause nu! Jeg er glad for at have fundet det - juleklem :-)

    SvarSlet
  17. Sussi: De er vist også strenge hos os, men om det ligefrem ender med fængsel, håber jeg ikke ;)Men hvor er det da ærgeligt ikke bare at lade andre glæde sig ved en anden slags genbrug.
    Tim: dejligt at høre fra dig igen. Jeg er ofte inde og kigge hos dig - nu må du snart poste et nyt indlæg :)
    Lisbeth: Så mange var der nu ikke, for de var 2 til at dele dem - men lidt har også ret.
    Pia: De koster jo en halv formue at købe, så jeg er glad for, at drengene i det mindste fik fanget disse.
    Madame: Godt, at du fik net igen... eller sidder du stadig på biblioteket ? Selv juleklem
    Alle: Også rigtig glædelig jul til jer.

    SvarSlet
  18. Må indrømme, at jeg så godt som altid har ønsket mig sådan en rigtig røgeovn - har det i min erindring fra barndommen, hvor min farmor røgede fisk i baghaven.

    450 kr. for et juletræ!!! Ved godt, at der er mangel på juletræer i år, men du godeste, det var da vanvittigt. Godt, I fandt et, der var billigere ;-)

    Ja, jeg forstår da udmærket, at du hapsede det vindue - det er smukt.

    Rigtig glædelig jul :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  19. Marlene: Røgeovnen stod her, da vi flyttede ind, og den er rigtig god. Men vi får den kun brugt 1-2 gange om året. Ja vanvittig juletræspris - overvejer du ikke næsten en plantage ? Også glædelig jul til dig og fam.

    SvarSlet
  20. Min farmor var god til det med æbleskiver. Jeg fangede aldrig fidusen...

    Så er julen kommet forbi jer, med juletræ og hjemmerøg.
    Så rigtig glædelig jul til dig også :0)

    SvarSlet
  21. Kari: Det kan du nå at gøre endnu. Jeg stegte mine i smør, men må også krybe til korset og indrømme, at min svigermors er en del bedre i smagen. De steges i palmin. Igår så jeg, at man kunne få kokospalmin. Det kunne være sjovt at prøve. Også glædelig jul til dig.

    SvarSlet
  22. Også en glædelig jul til dig.

    Skønt lille vindue. På vores genbrug bliver de bedste ting sat til side i et lille skur....og først til mølle. Så vi scorer også lidt ind imellem.

    Mange julehilsner
    Lise Lotte

    SvarSlet
  23. Uhm, det ser lækkert ud med både røget ål og æbleskiver, sikke skønt at I har muligheden for at lave dem selv.

    Ja, juletræsprisen svinger, så man skal kigge sig lidt om.

    Spændende med din konkurrence, 15 frøposer lokker....

    God jul til dig også.

    Ulla

    SvarSlet
  24. Uhhh det er godt nok billigt for et juletræ !!!

    Og vildt fint at få gjort bunde klar til foden, Fruen og jeg måtte selv sav og save før det passede...

    Det er nogen gange de mest utrolige ting folk bare smidder ud, men så er det jo godt at andre kan få glæde af det !

    Ønsker dig og dine en dejlig jul

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  25. Lise Lotte: Mange genbrugspladser kunne lære noget fra jeres.
    Ulla: Ja, hvis man har mulighed for det, kan man spare mange penge.
    Marianne: Ja ik´?! Jeg tænkte præcis på dig, da jeg så prisen for det første :)I dag har ungerne og jeg fordelt en masse arbejdsopgaver, og sønnike meldte sig til at få sat træet på fod... det skulle jo være så nemt, nu hvor det var spidset. Det var ligeså umuligt som sidste år, hvor vi også havde denne tjans. Træet væltede flere gange, og Henrik måtte overtage, da han kom hjem.
    Også glædelig jul til dig, fruen og poderne :)

    SvarSlet
  26. Jo, vi har faktisk ofte tænkt på at tilplante en juletræsplantage :-)

    Glædelig jul.

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  27. TUUUUUUUUUUUUUSIND TAK for den dejlige overraskelse juleaften !!. shit hvor blev jeg glad for din søde søde søde tanke :-). Beklager jeg først skriver nu, men har ligget underdrejet af sygdom siden den 23. Først ved at være ovenpå nu. HA´ et skøn, dejligt, fedt, lækkert, lykkebringende og festligt nytår. Vi blogges ved i det nye år. Kæmpe cyberkram Bettina

    SvarSlet
  28. Vil ønske dig og dine et godt og lykkebringende nytår♥

    SvarSlet
  29. BH: Velbekomme dig. Er bare ked af, at jeg ikke lige kunne sende dig den mocca master, du havde drømt om.
    Tina: I.l.m. :)

    SvarSlet
  30. Hahha god humor :-). Er ved at tage billeder og laver snart et indlæg om dig du skønne kvinde :-)

    SvarSlet
  31. Jeg er ret sikker på det ligger sammen med den nye hønsebog ;0)
    Håber jeg har ret.......
    http://froebutikken.dk/product.asp?product=566

    SvarSlet
  32. Julie: Ja det er korrekt. Du var både det rigtige sted med det rigtige gæt og den første, så stryg ind og vælg dine frøposer, når det passer dig :)

    SvarSlet
  33. Jeg har læst noget om en hønsebog
    http://froebutikken.dk/product.asp?product=566
    men svaret er jo også allerede skrevet ovenfor

    SvarSlet
  34. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  35. Ihhh hvor fedt ;0)
    Jeg skulle bare lige hen for at slukke computeren for jeg var på vej ud af døren til en 40 års fødselsdag. Så læste jeg lige dit indlæg og jeg havde bare slet ikke lige tid til det. Men vupti fik jeg øje på det billede og skyndte mig at skrive ;0)
    Hvor heldigt var det lige ;0) Er lige kommet hjem, så jeg studerer på de frøposer imorgen ;0)
    Fedt ;0))

    SvarSlet
  36. Ålen er desværre meget truet, mange supermarkedet vælger dem heldigvis fra deres sortiment, så der er måske en grund til den lille fangst - og måske et lille tegn til at man skal lade den være, sålænge bestanden er så lille

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har jeg også lige læst i Samvirke.

      Slet
  37. s the only thing that can tell you with any assurance that
    a project can move ahead and make money. Approach human resource professionals and
    companies and ask what skills and qualities they look for in staff and be able to tick all the boxes before applying.
    Once the timeframe reaches 0 to X minutes, the star is
    about to land.

    Also visit my web page: mining

    SvarSlet
  38. If one innocently applies an insufficient amount of sealer on
    a very porous concrete material, the said material may
    not be effective at all. Make sure that you don't end up with a look of patches by checking to see that the glitter falls all the way around the edges of a newly-painted area. And when we would cut for the plumbing work, I had to patch around that and make it solid.

    SvarSlet

Ordet er dit.