27. juni 2011

Læses ikke under sult !!

Fødevare festivallen i Svendborg er slut. En oplevelse, som du ikke må snyde dig selv for næste år !!

Turen starter i det store lumre telt, hvor man i lange køer langsomt men sikkert føres fra bord til bord. Her er der dækket med alverdens lækkerier, som du venligst bedes smage på.

En ældre mand kanter sig tilbage i køen til sin kone og udbryder hæsblæsende:" Du bare hen og smage den her blåskimmel !!

Vi andre betakker os men forelsker os i en Comté, som sælgeren beskriver som verdens bedste. Vi må give hende ret og køber et lille stykke på 10 x 8 x 2 cm til 103,-. Wauw. Pengene får vist hurtigt ben at gå på her.

Udenfor det varme telt, er der utallige boder igen. Et sted kan vi købe årgangsfisk på dåse. En anden kunde forvisser os om, at vi vil elske det sammen med et godt glas vin.

Men det er vi alligevel ikke modne nok til endnu. Emballagen kan man jo godt beundre.

En rar kone har taget trøfler med. Sådan en klump koster 2-300. Jeg slår hjernen fra, da hun nævnte tallet hundrede. Måske ved jeg ikke, hvad jeg taler om ?

Hos en af fiskeboderne ligger fjordrejerne og spræller. De vil vist ikke med hjem i den varme gryde.

En mand bryder ind i køen foran os. Han er asiatisk af udseende, og fortæller, at hans børn er kommet grædende hjem efter at have smagt chili saucen med de 3 dødningehoveder. Nu vil han også smage.

Jo den er pæn stærk, samtykker han og går igen. Tobias på 17 vil også smage nogle af de forskellige chili produkter. Når man er 17, starter man ikke i den tøsede ende men springer straks på saucen med de 3 dødningehoveder. Manden fra før er ude af syne.

Efter 3 sekunder indtræder en akut høj hikke, som Tobias slet ikke kan holde tilbage. Sveden springer frem. En ørepine melder sig på banen. Og nu må vi pludselig ikke tale til ham - især ikke mig. Min stemme går åbenbart ikke til chili. Latter er selvfølgelig udelukket.

Men efter regn kommer sol, og alting bliver godt igen. Tobias bliver sig selv igen og bliver belønnet ( af egen lomme ) med en chokolade, som er kåret som verdens bedste. Vi håber på en lille smagsprøve, når den en dag skal åbnes.

I det våde område køber man et smageglas og 3 poletter til 25 dask. Glasset er til evig eje, og poletterne kan byttes til fyld i glassene. Jeg får smagt Rosevine, Henrik går på gode rødvine. Tobias er til fremmedartede øl, og salli venter til frugtjuicerne dukker op.

En dag fuld at mættende oplevelser for både gane, øje og øre.

Indgangsbilletterne kostede 40,- og tilsidst kunne vi overhovedet ikke klemme så meget som en lille pølsebid ned.

Flere billeder senere.

8 kommentarer:

  1. Aii jeg læste altså med alligevel, selvom jeg er mega sulten....skønt indlæg og gode billeder. Måske man skulle prøve det til næste år ?....nå men jeg skal i køkkenet :-)

    SvarSlet
  2. Det lyder virkelig spændende, gad godt ha været med :-)

    SvarSlet
  3. Bettina: Jeg kan ikke huske/ved ikke, hvor du bor, men det er bestemt værd at køre efter.
    Irene: Det kan jeg godt forstå. Der var desværre ingen kager :(

    SvarSlet
  4. Tak for en herlig rundvisning! Det kunne jeg godt tænke mig at opleve selv - dog ikke chilisaucen med de 3 dødningehoveder :-)

    SvarSlet
  5. Madame: Her var jeg også for lidt mand :)

    SvarSlet
  6. Sikke en oplevelse, selvfølgelig springer man direkte til de 3 dødningehoveder - ha ha hvor underholdende:))

    SvarSlet
  7. Lisbeth: Ja anderledes kunne det ikke være :)

    SvarSlet
  8. Whether you are searching for specialty styling products or specific Loreal hair products, you are
    sure to find what you need. As natural products don't have any side-effects, you can rest assured for healthy hair. A well groomed woman will look to her hair and makeup first and a poll of 3,000 females across the UK revealed that about 44% feel attractive if they are having a good hair day, this compares to 16% who felt pleased with their appearance if good teeth gave them that winning smile.

    SvarSlet

Ordet er dit.