17. juni 2011

En stor klump sved.

...kan man næsten kalde denne flotte osteform. Det er bivoks, som er blevet tilovers efter at honningen er blevet presset. Bierne har "svedt" voksen ud.

Presset ? spørger du måske forundret - troede, at det hed slynget.

Ikke her. Vi laver honning som i gamle dage og presser det. Det er ret tidskrævende men giver honning med mere pollen, nektar og smagsnuancer i. Til gengæld presses vokstavlerne til ukendelighed og kan ikke bruges igen til at sætte ned i stadet til bierne, så de kan bygge videre.

Den smeltede voks er derfor sendt til omsmeltning, så vi kan genbruge den i nye vokstavler. Bierne skal jo have et sted at aflevere deres indsamlede sager.

4 kommentarer:

  1. Spændende at I holder bier og laver honning! Det må give meget glæde, men er et helt ukendt land for mig.

    SvarSlet
  2. Det ser flot ud, har dog hørt før om presset honning, ellers har jeg ikke megen forstand på honning og bier..;-D

    SvarSlet
  3. Madame: Det var det også for os indtil for et par år siden. Drønlækkert med egen honning men det ptager oceaner af tid, synes jeg.
    Rejen: Godt at høre. Ville også være kedeligt, hvis der tilsidst kun var nyslynget honning på programmet.

    SvarSlet

Ordet er dit.